Jeg er sprunget mere og mere ud af min kiste her på det seneste..
Jeg tog mig samme og fortalte min bedste veninde det og fandt ud af til min store overraskelse at hun altså har været sang vampyr i flere år Så det var bare bonus..

Jeg har så også oplevet hvor fx min eks bare begyndte at grine og drille mig med det konstant det var knapt så fedt..

Men jeg er generelt bare åben hvis mennesker er nysgerrige og så må de tage det som det er

Indtil videre har jeg været meget påpasselig med hvem der får noget at vide. Det har været potentielle donore, min kæreste, og meget få, åbentsindede venner. Der er en del i min vennekreds der ved jeg har noget for blod, men de ved ikke hvor seriøst det er. Det er generelt nogle ret freaky mennesker, så blandt dem er det ikke så mærkeligt at der er en der har noget for blod. De kender jo ikke dybden af det. Jeg foretrækker det også sådan, bryder mig ikke om al opmærksomheden.

Over nettet er det en anden sag. De steder på nettet hvor jeg er åben om det, er kun forums hvor folk kun tilmelder sig hvis de selv er moderne vampyrer, donore, eller åbne overfor emnet, så jeg føler mig tryg ved at snakke åbent om det.

Jeg overvejer at fortælle min mand helt præcist hvad hele dette går ud på... men hvordan ville i komme ind på emnet? Jeg ved at han ikke går fra mig, men han skal heller ikke tro at der er noget helt galt i mit hoved... hihi

-Lady Fayd

Da jeg mødte min eks, og Andrea, sagde jeg bare at jeg er meget interesseret i vampyrer, og nærmest føler mig mere som vampyr end menneske. Og egentlig føler mig bedst tilpas i den verden. Jeg foretrækker tit bøgerne og filmene i sammenligning med virkeligheden, og har det også bedst når jeg selv så vidt det er muligt ser ud som en vampyr. Og at det er en uundværlig del af min personlighed og liv som helhed.
Sådan stille og roligt. Og samtidig lige nævne, at man altså ikke tror, at man har overnaturlige evner eller noget i den retning. Så de ikke tror man er helt skør hehe.

men jeg er ude på dybt vand... jeg har været sammen med min mand i snart 8 år. det er ikke fordi jeg tror han vil gå fra mig... hmm jeg ved ikke hvad jeg har at tabe, men det er svært. jeg har besluttet at han skal kende hele sandheden nu og så må jeg bare finde den rigtige måde. han ved at jeg har en ting med vampyrer, men aner ikke at der findes vores slags. jeg må bare sætte ham med en artikel... hehe

Ja man er nok alligevel bange for at han kommer med dumme kommentarer eller ikke respektere det og laver sjov med det. Men så må man frabede sig det. Det var jeg nødt til med min eks for eksempel. Det gjorde ham ingenting at jeg er vampyr, han synes det var fedt, men han lavede også tit sjov med det, på den trælse måde.

ja, jeg tror, det er det jeg frygter... men jeg vil kunne fortælle hvor jeg er vild med denne side uden at jeg skal lyve...

-Lady Fayd

Er det vigtigt for dig at han ved det?

ja... nu er det for hvis jeg skal tage til kbh engang for at mødes med jer, skal han vide hvad jeg laver.. ikke fordi han skal kontrollere mig, men fordi jeg respektere ham så meget at han fortjener sandheden. og hvis han ikke kan klare det at jeg er hvad jeg er så må han spørge sig selv hvad han vil. men jeg tror ikke der bliver problemer. det er bare svært for mig at komme ind på...

Du kunne også fortælle ham at du har en fetish for blod. Men ja, det er op til dig selv hvordan du vil smide bomben (hvis folk stadig synes det er en bombe).