|
Gennem min tid på denne side er der sket en masse. Så meget at jeg ikke engang er sikker på hvor jeg skal begynde, men jeg kan fortælle at jeg på de næste linjer kommer til at lyde som en irriterende idiot. Som barn var et af mine højeste ønsker at vampyrer fandtes. Som en pige på 13 ønskede jeg at der kom en fremmed fra mørket og testede om jeg kunne tåle de smerter han påførte mig. Selv mit bibelcitat da jeg blev konfirmeret, afspejlede mit håb om at der var mere i verden end nogen anden end en vampyr kunne fortælle mig om. citatet var matt. 26, 28: "[drik alle her af]dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.". Et evigt håb, men det blev aldrig til mere end det. Da jeg i en alder af 16 begyndte at drikke menneskeblod, var det min donor og ikke mig selv der så mig som vampyr. Jeg vidste ikke om jeg var en vampyr, men jeg var sikker på at jeg ikke var det væsen jeg gerne ville være, men smagen af blod gjorde min tilværelse nemmere og det gør den stadig. Ved synet af en flok unge mennesker der kigger på mig og tænker "damn, hun er underlig." tænker jeg tilbage "jeg ville drikke jeres blod, hvis jeg havde muligheden". Det at jeg drikker menneskeblod holder mig oppe i mere end det sekund hvor det forgår, men jeg er stadig ikke den jeg vil være. Og jeg kan ikke tro på, at det jeg vil være findes. Og det er måske det der gør mest ondt i de diskussioner vi har om tro og energier herinde. Jeg ønsker virkelig at der er mere end det jeg er nu og når jeg skal blive ved at tale for hvorfor jeg ikke tror på noget og kæmpe for at bevise at indtagelsen af menneskeblod gør en forskel for mig, er det som at blive trampet på. For jeg ønsker af hele mit hjerte at der sidder en eller anden og kigge på det vi skriver, griner og synes vi alle er latterlige wannabies. Jeg kan ikke tælle alle de gange jeg er gået gennem mørke gader alene og ønsket at der var en der i det mindste ville tage livet af mig så jeg kunne dø lykkeligt i vished om at mine ønsker gik i opfyldelse. Selvfølgelig ville det optimale ikke være at dø, men blive til noget andet end det ynkelige menneske jeg er nu. For sammen med min usle menneskelighed og ønsket om noget andet, er der opgivelsen og håbløsheden. Noget der kan køre ethvert menneske ned. Det værste er at jeg kan ikke bare kæmpe hårdere for at opnå mit mål. Jeg kan ikke træne mere eller læse flere lektier. Jeg er magtesløs. Nu sidder jeg så på et forum med andre som mig, eller nogen der minder om. Jeg prøver at forklare at jeg er sang vampyr, noget jeg forbinder med intimitet og forøgelse af livskvaliteten fordi det er bekræftende for mig. Jeg gør noget som ikke alle ville kunne nyde, som jeg gør det. Men sammen med andre vampyrer føler jeg mig fremmed. De fleste snakker om en energi overførsel, der er lige så sikker som en internet opkobling og jeg føler den ikke. Jeg er ikke ked af at jeg ikke føler den. Det er ikke derfor jeg drikker blod. Men jeg tror ikke på den og lige så snart det er sagt at man ikke tror på noget, er man under angreb. Jeg kan sagtens se at det kan være et slag i ansigtet for dem der prøver at bevise at de er noget mere end det almindelige menneske, men det ændre jo ikke på at jeg aldrig har følt den energi de snakker om. Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne føle det. At der var mere, men det er ikke fordi jeg selv vælger det. Jeg har gennem hele mit liv været åben for det overnaturlige, alternativ medicin, pagan, wicca, satanisme, kristendom og meget andet, men ingen af de steder jeg har søgt er der kommet et svar. Jeg har ikke oplevet noget der har ændret noget. Måske er min tankegang bare er for rationel til at jeg kan se det, men man kan ikke bare sætte sig ned og tro på det der nu falder en ind. Det er ikke nogen man beslutter. Det er noget man ikke kan lade være med. Nu er jeg så i den situation at jeg skal argumentere for at jeg hører til i "jeres" samfund. Jeg skal påstå at jeg er en vampyr og at det ikke bare er en fetich. Jeg skal ikke overbevise jer om at jeg er et menneske der drikker menneskeblod. Jeg skal have jer til at tro på at jeg ikke kan leve uden. Det kan jeg, men mit liv er ikke nær så godt. Det handler ikke om at jeg er i energi underskud eller jeg bliver syg uden blod, men at jeg mentalt får det bedre. Og det er lige så svært at bevise som det er at bevise jeres energi overførsel. Men det er sgu svært at være sang vampyr på dette forum. Hvis indtagelsen af blod ikke kan forklares med energi overførsel, så har jeg bare en blodfetich, åbenbart. Det er svært fordi jeg skal diskutere blod vs energi, når jeg inderst inde ville ønske at jeg kunne tro på energien. Men jeg kan ikke. Så hvad laver jeg her? Jeg er har for at vise at det ikke handler om at tro på energier, eller have en tro. Jeg er her for at vise, at folk er de eneste, der drikker blod for at få det bedre. Men som det ser ud nu bliver sang vampyrer destoyed hvis de ikke kan forklare deres trang med noget overnaturligt. Jeg gider ærlig talt ikke blive ved med at overbevise hybrider og psy'er om at sang vampyrer ikke nødvendigvis har noget med energi at gøre. Der er en grund til at vi er sang og ikke bare "underlige psy'er der drikker blod i stedet for energi".
Nu har i hørt hvad jeg mener om vores diskussioner, og jeg er allerede klar over hvordan hele dette kan ende. Jeg har bare ikke mere at snakke om hvis det hele handler om energi og folk ikke kan acceptere andet.
|
