hej kender i det at man enligt ikke rigtig ved hvad man er og man har prøvet at læse forskællige bøger om tros retninger (og den entlige pointe er at det betyder meget for mig at finde ud af hvad jeg er og ikke hvad andre synes jeg skal være) foreksempel det jeg rigtig begyndte at læse om var satanismen men, det var lidt for logisk for min smag og for enkelt, og jeg ville gerne finde en mere personlig vej og noget der betyder, vis man kan sige det på den måde at gå i dybten med sin sjæl (:

jeg har selv den sataniske bible anton szandor levey hmm jeg kender godt til andre satanismer ved ikke helt om man kan kalde luciferianisem for satanismen, men det er nok både mere spirituelt og symbolik præget men efter det jeg har kendskab til så er det nok mere vampyrisem der tiltaler mig blandt andet fordi at den har en del facader af mig blandt andet med energi ( måske vis jeg fandt nye teknikker jeg kunne bruge til mit eget udbytte,. jeg studere blandt andet healing osv jeg købte en bog med michelle belanger the psychic vampire codex og den har fanget mine interesser om kring sjælen og de tæknikker der er tilføjet den, den er ekstrem god og forstålig) som jeg skrev først (:

Men håber da så at du måske finder ud af, om vampyrismen er noget der passer på dig. Min mor er selv healer, så kender til den forbindelse man kan linke imellem healing og vampyrisme.

det håber jeg skam også, hmm jeg for sådan en mærkelig følse når jeg læser om psychic vampireisem , tror du at det kunne have noget med det at gøre altså at min sjæl vågner op og er et andet syn på livet eller er det fordi at sindet vokser? kan ikke rigtig forklare det, men jeg tror godt du kender den fornæmmelse, hvor lang tid har du enligt haft kendt skab til psychic vampireisem?

Jeg har i mange år søgt at finde og gå min egen vej. Jeg læste den sataniske bibel for første gang som 18 årig, og jeg følte at den var skrevet til mig. Jeg har erkendt mig som satanist eller som laveyanist lige siden. Jeg har læst om mange andre religioner - men intet føltes så rigtigt for mig, som Laveys bog.

Og jeg har gjort som Lavey mente man skulle gøre... Jeg har taget de ting der var rigtige for mig, og skrottet resten. Jeg har dannet mig et livssyn udfra alt hvad jeg har læst, erfaret og mærket selv.

At erkende mig som fortrinsvis psykisk vampyr, har givet mig en stor forståelse for sider af mig selv, som Lavey ikke kunne "dække". Når jeg får råd, skal jeg have bestilt Michelle Belangers bog om psykiske vampyrer, så jeg kan få nogle personlige ting på plads. Resten er hårdt arbejde, noget jeg kun selv kan gøre.

Jeg har det sådan, at når jeg læser om noget der bare føles rigtigt for mig, så er det som om mit indre åbner sig og tager imod. Jeg føler mig større, mere koncentreret og årvågen - ja, jeg føler mig nærmest skudsikker og udødelig...

Jeg kan godt huske hvordan jeg selv var meget søgende da jeg var omkring 15 år, men med tiden fandt jeg ud af, at intet af alt det jeg læste og undersøgte egentlig gav mening for mig.
Så jeg er endt med at være ateist, og jeg tror hverken på højere magter eller sjælen, men bruger min tid og energi på selv at skabe mig en tilværelse, som jeg har det godt i, og som giver mening her og nu i min hverdag. Fordi nutiden er, for mig, den eneste ting jeg kan være sikre på, at jeg har:-) Udfordringen er til gengæld så at finde frem til de ting, som giver mig den største glæde og tilfredsstillelse i hverdagen.

Det er meget normalt at være usikker omkring sin identitet som ungt menneske, omkring religion såvel som alt andet
Jeg er ikke ateist men jeg er heller ikke som sådan troende, jeg har lavet mit eget mix af forskellige religioner og tror på lidt af hvert. Jeg er for eksempel overbevist om at Jesus Kristus er en historisk person som har levet, og at buddisterne har ret med hensyn til reinkarnation, jeg tror også på dødsriget og en del andre ting adopteret fra det gamle Egypten. Jeg har også været inde og runde satanismen men mener mere at Lavey satanismen er et livssyn end en religion - Og jeg kan ikke helt bestemme mig men jeg synes på en måde at Lavey satanismen virker mere som en forsvarsmekanisme til følelsesladede mennesker så de undgår at blive sårede end som en decideret tro, hvilket også kunne forklare de mange teenagere der blir' Lavey satanister, men så igen der er så mange forskellige tilhængere at det er svært at sige og det er sikkert de "tomme tønder der buldrer mest" også i dette tilfælde
Men kort sagt: Jeg synes ikke man skal være 100% tilhænger af et livssyn eller en religion, seksuel overbevisning eller noget som helst andet indtil man har undersøgt de andre muligheder Så undersøg! læs! grænsk! snak med mennesker fra forskellige steder og husk de ting der giver mening for dig og smid resten ud.

jeg har også ledt efter noget der sagde mig noget, men jeg har ikke fundet det... så jeg lever efter mine egne regler og selvom det lyder "rebelsk" er de det ikke... jeg har den holdning at man skal kunne leve med det man gør... fx kunne jeg være ond/god mod en person, men jeg skal kunne acceptere de konsekvenser det bliver... jeg lever efter at "man høster som man sår" og efter min samvittighed...