God middag på en herlig solbeskinnet dag!
Jeg er begyndt at "stene" utrolig meget på det sidste, især i sociale sammenhænge. Det er efterhånden blevet så tit at mine venner er begyndt at beskylde mig for at være en reinkarneret buddhist i zen-tilstand Er det noget i andre oplever? Og med "stene" mener jeg virkelig 0% hjerneaktivitet overhovedet. Jeg har snakket med en del venner omkring det men de mener ikke at de nogensinde opnår en tilstand med 100% stilstand i tankestrømmen, hvor der bare ikke sker noget som helst - Er der nogen af jer der har oplevet det samme? Det er en mærkelig følelse at "vågne op fra" at tiden bare er gået og folk spørger hvad man tænker på og man ærligt kan svare Ingenting, jeg tænker lidt at det må være sådan det føles at være død, intethed.

Share your thoughts people

altaå der er mange tilfælde hvor jeg ikke selv ved hvad jeg tænker nogen gange skal jeg nærmest konsentrere mig for at tænke

Wow, kan du ikke lære mig at slå hjernen så meget fra? Min kører altid på højtryk næsten lige gyldig hvad jeg laver eller hvor jeg er. Men jeg kan godt "stene", men det er så fordi jeg sidder og tænker over et eller andet og ikke rigtig lægger mærke til folk omkring mig.

Jeg er altid årvågen på alt omkring mig og indeni mig. Så nej, jeg kan ikke komme i sådan en intet-tilstand. Jeg kan bedst lide den tilstand jeg altid er i, men kan sagtens se saligheden i at være helt væk.