Det er en god pointe Mayfair. Sådan som jeg forstår det på alle de internationale forums, som jeg er en del af, er at den mentale tilstand kommer på bekostning af at man har et fysisk underskud, men denne mentale tilstand er der ikke alle der opdager. Ergo, det er ikke alle der 'vågner op', so to speak. Det menes at der er en generelt diffus eller manglende energi, som kroppen ikke giver vampyrer naturligt, og derfor er vampyrer i ubalance, og må derfor ty til andre måder at få deres energi på.
Jeg forstår udmærket den tanke, men jeg synes dog det bliver en smule 'overnaturligt'. Det jeg mener at jeg får ud af 'energi', eller mennesker omkring mig er ikke på et overnaturligt plan, men på et mentalt plan, da jeg har svært ved at tilskrive mig det førstnævnte. Det ændrer ting i mig, ligesom man f.eks. kan se at alle menneske bliver påvirket af verden omkring dem.
Så kan man så sige, er vi mindre eller mere vampyrer end de andre? Eller hvem af os er egentlig vampyrer? For mig er vampyrisme en personlig ting, ligesom religion er det, og indenfor religion er der også store uenigheder om hvad der er den 'rigtige' religion. På samme måde tror jeg det er med vampyrisme, udover at forskellige opfattelser af vampyrisme synes at være bredere accepteret.
Tilbage til spørgsmålet; Jeg tror umiddelbart at forskellen ligger på hvad man forventer af vampyrisme. Vi, eller flertallet synes at det mere er en del af vores personlighed, og det der gør os til hvem vi er, hvorimod den internationale scene mener at de et eller andet sted har en sygdom på et fysisk-biologisk niveau, som har både positive og negative sider - Sådan at det passer bedre på den romantiske vampyr. På samme måde mener jeg at blod ikke har nogen fysisk indvirkning, men en mental indvirkning på vampyren som individ.
|
Det relevante er jo at vi allesammen deler en interesse(og mere) for vampyrer og vampyrisme.