Jeg har efterhånden fået mange e-mails og telefonopkald til DVC, hvor folk er interesseret i hvad vi er for nogle typer - og det er da kun fedt! Det er bare ikke altid som jeg regner med, for for det meste ender det ud i, at de faktisk kun er interesseret i hvorfor, hvordan og hvornår vi drikker blod.
(som om at vi alle er blodvampyrer -.-*!)

Jeg synes det er ærgerligt at de kun fokuserer på 'blodet' - det er da også en forholdsvis vigtig ting for rigtig vampyrisme - men at de ikke er interesseret i hele ideologien, filosofien og bare generelt tankerne bag rigtig vampyrisme!
(Måske er det bare mig der fokuserer mere på dette, fordi jeg ikke selv er blodvampyr, hvem ved?)

Pointen er altså, at jeg vil spørge jer blodvampyrer, hvad der er vigtigst for jer, blodet eller ideologi, måske livsstilen, æstetikken, intimiteten, båndet? Måske begge dele, og i så fald, hvor meget vægter det ene op imod det andet?

Hvordan ville du forklare dem, hvad ideologien bag vampyrisme er?
Jeg har lidt svært ved at sætte ord på den slags.

Men for mig er det en god sammenblanding af det hele. Men selve blodet er ikke det, der fylder specielt meget. Intimiteten, livsstilen og æstetikken er nok de tre vigtigste ting for mig.

Aarh, jeg kan ikke holde styr på at quote det der hehe.

Altså, ideologi forstår jeg som nogle fælles underliggende ideer om hvordan verden hænger sammen. Men jeg synes, at det her forum ret tydeligt har vist, at moderne vampyrer ikke har ret meget andet tilfælles, end at vi godt kan lide at kalde os vampyrer og har et eller andet behov for energi, sådan meget groft sagt. Så ordet "ideologi" synes jeg bare ikke lige gav den store mening, når det nu er så individuelt.

Næææe, jeg synes det virker meget naturligt, at det er blodet, som ikke-vampyrer interesserer sig for? Det er ret håndgribeligt, lidt makabert og meget symbolsk. Så det er vel ret naturligt at folk synes det er spændende.

Jeg tror, de tre ting er de vigtigste, fordi det er dem, der gør, at jeg i hverdagen og i 98% af tiden kan føle mig godt tilpas og "hjemme". Det at tage blod fylder, rent tidsmæssigt, ikke ret meget i mit liv, så derfor er det knap så vigtigt. Men det er jo svært at sætte procenter på den slags:)

jeg har det på samme måde som mona... jeg ved ikke hvad min tilstand har med ideologi at gøre. jeg har ikke valgt at være vampyr og kunne jeg ville jeg gerne være normal og ikke kræve blod eller lade hele min verden styrte i grus fordi jeg ikke er tilpas i den.

jeg er ikke sikker på hvad jeg synes er vigtigst. det er lige som en trappe jeg kravler op af. først er der et venskab, så kommer intimiteten og så bliver jeg skubbet hele vejen ud af mig selv når de stærke følelser kulminere indtagelse af blod. jeg kan ikke sige der er en liste for det hele hænger sammen.

Når man læse om vampyrer i medier, teatestykke, film, bøger så er det ikke ret meget om energi- og andre typer af vampyr, kun for det meste blodvampyr
Blod er også ret meget håndgribelig element da det kan se, føle, smage, lugte og høre med de 5 fysiske sanser.

Vi lever også samtiden i en samfund hvor "Pseudovidenskab" og andre overnaturlige ting der ikke kan dokumenteret med håndgribelig fakta og tal bliver set ned til.
Energi kan ikke bevises med naturvidenskab og slet ikke at en visse gruppe menneske som de kalder sig selv for energivampyr kan ernære af usynlig energi vi mennesker udsender. (sagt fra et videnskabelig synsvirkel)

Er det ikke derfor de kun fokuserer på 'blodet' for når man udtaler ordet "vampyr" får de en bloddrikkende dracula i hovedet? At vi også ernære energi er noget sværere at forstå for uvidende og vælger derfor at tro på de mere naturnære ting som blod

når man har emnet om vampyrer inde over fiktionen er vampyren der jo ikke for at være vampyr, men for at symbolisere "det onde" og hvor let det er at falde ned i synden.... det er anyway det billede jeg får når jeg sidder og analysere filmene...

Det handler med andre ord ikke om vampyrer men metaforen...