Skønheden ved det hele



Jeg har noteret at der er nogle tidspunkter, hvor vi sidder og funderer over hvad vi er, på negativ vis. Det er naturligt at vi bliver arrige og overvældede. Vi bliver arrige fordi vi ikke kan kontrollere det. Vi bliver arrige fordi vi bliver latterliggjort og grint af. Vi er arrige fordi folk ikke tror på os, eller bare ser på os som galninge. I den samme åre, er mange af os mere følsomme overfor energi. Vi har alle brug for det. Derfor, bliver vi overvældede af trangen og den forandrer vores personlighed og interaktionen med andre gør livet mere problematisk. Vi er overvældede af følsomheden som vi lærer hvad det betyder og hvad den påvirker. Jeg kunne blive ved med at kigge på de negative aspekter af vampyrens tilstand. Men, hvorfor ville vi dog gøre det? Når man kigger på ideen om balance, er det så ikke gjort klart; at med så meget som vi kan være sure over, så er der også meget at smile af?

Der er skønhed i mørke. Som vampyrer, er vi psykologisk set bestemt til at være i mørket. Mørket er ikke begrænset til natten, selvom det dog er et åbenlyst aspekt. Mørket jeg tænker på er de karakteristika der bliver set ned på af samfundet. Samfundet ønsker at nedprioritere og undertrykke de aspekter af personlighed, som er primære og svære at kontrollere. Disse karakteristika, når de får frit spil, kan være ret så destruktive. Dog kan bekendtskab og erfaring med dem føre til så meget styrke og magt; og finde dit rigtige jeg frem. Undertrykkelse skaber problemer som skal behandles, der kun fører til at de undertrykte lyster skal komme til udtryk.

Jeg vil gå ud i ekstremer her. Jeg tror at et godt eksempel her ville være et der ikke synes at være ret positiv. Lad os kigge på lysten til at slå ihjel. Dette er en meget kraftig følelsesmæssig lyst. Vi har den alle og vi har alle oplevet dens effekt i vores bevidsthed. Vi bliver gale over uretfærdighed eller hvis vi er blevet behandlet uretfærdigt, og vi forsøger at trække os tilbage og ønsker efter døden hos dem der har gjort denne uret imod os. Naturligt set undertrykker vi denne tanke med det samme, og fortæller os selv at det ikke rigtig er hvad vi ønsker, og skubber det væk. Det er jo metaforisk, og ikke noget der i sandhed bør overvejes.

Hvor er skønheden i dette primære instinkt? Skønheden ligger i den emotionelle rensende kraft det har. Vi er summen af vores emotionelle indhold. Dog er følelser, som den at dræbe ikke accepteret, selvom den følelse er en del af os. Hvis vi acceptere denne del og nærer den igennem at acceptere og lære dens magt, så når vi føler det komme over os, så kan vi bruge det til at fjerne vreden. Vi giver det lov til at være en del af os og bruger det til en grundlæggende magt ved vreden. Du visualiserer, spiller skuespil, ritualisere omkring det, mediterer over det og ser det positive aspekt af det komme frem i lyset. Lad være med at tage mit ord for det, forsøg det selv. Find skønheden i det primære. Det er et for ofte negligeret del af den menneskelige natur. Det er en del som vampyrer er alt for tæt forbundne med, og en del som det gennemsnitlige menneske aldrig vil bruge tid på at se ind i.

Som en ansvarsfrasigelse for det ovenstående, lad være med at tage dette som en opfordring til at dræbe. Læs det for hvad det er; accepteringen af det primære instinkt og dets egenskab til at rense negative følelser.

Følsomhed overfor energi er noget som vi alle også må leve med. Der følger en masse spirende smerter med, en hård læringskurve og skjulte facetter. Fortæl mig, ville du bytte det væk? Tag hvad du føler på en daglig basis. Du sanser ting emotionelt om folk, som du kan holde under overfladen. Du føler jorden bevæge sig under dine fødder på en måde som de fleste ikke kan forstå. Du føler kædereaktionen af energi der går fra den ene person til den næste, fra naturen til mennesket. Der er der en sensitivitet som fører til en større, rigere oplevelse af livet, som en arbejdsperson ikke kan begynde at forstå eller fatte, eller alene at bruge tid på at arbejde sig hen imod det. I en verden mange bliver mere og mere forskellige fra og kritiske imod, der ser vi så meget mere.

Det ene aspekt af vampyrisme som fører til det største problem er trangen. Trangen efter ekstern energi der skal supplere hvad der føles som en ufyldestgørende naturlig ressource. Hvordan er det at have lyst til at tage fra andre, hvad der er deres, positivt? I hele naturen er cyklussen med at give og tage synlig. Hvad der ødelægges bliver skabt, hvad der går tabt bliver fundet. Naturen er en cyklus og det er også en cyklus når vi tager energi. Det er en naturlig konsekvens af hvad vi er og et naturligt element i den store mening i og med naturen.

Yderligere bliver vi distanceret fra hvad vi konsumerer i det civiliserede samfund. Når vi vil have en steg, så går vi ikke ud og dræber en ko for at få kødet. Vi tager til slagteren eller i et supermarked. Vi er blevet svækket til at indtage et lavere og mindre appellerende aspekt af næring. Ved at være det vi er, kommer vi tilbage til at værdsætte livet ved hvad vi tager fra andre. Der er intet der beskytter os mod at gå ud af denne gren af handling. Dette forhøjer vores forståelse og værdsættelse for livet, ligesom vi er tættere tilknyttet til dens skønhed i dens måde at være. Vi er ikke ødelæggere af livskraft men derimod priser vi dens storhed.

En tilføjelse til skønheden ved vampyrisme er dens potentiale til at værre en intern overvågenhed. De fleste mennesker stopper ikke op ved de underbevidste aspekter af hvem vi er udenfor de psykologiske afdelinger af universiteter eller medicinske sammenslutninger. Som vampyrer derimod er vi mere tiltrukket til denne side, da vi søger efter svar og forståelse for hvad vi er. Vi kan ikke tage på et medicinsk opslagsværk og finde ud af alt hvad vi har brug for at vide, for at forklare hvad vi er. Det tætteste vi nok får er en psykiatrisk forklaring af en eller anden form for benægtelse, et skrig for opmærksomhed eller skizofreni som svar. Dette betyder ikke at en af disse svar ikke kunne passe på nogen, men for andre passer de i hvert fald ikke.

For at finde et svar, er det ofte igennem selvintrospektion og studie af dine underbevidste motivationer som vil føre dig videre ud i din rejse. Denne selvrefleksion er vigtig på mange forskellige niveauer. Det tvinger dig til at være ærlig overfor dig selv. Det tvinger frem til opdagelser som du ikke havde været opmærksom på i tilføjelse til psykologiske motivationer. Det bringer undertrykkede følelser og erfaringer op til overfladen. Det er generelt en af de mest svære øvelser du overhovedet kan påtage dig. Vær opmærksom på dette før du bevæger dig ud på denne opgave.

Den sidste ide som jeg gerne vil snakke om er ud fra min egen filosofi. Det er et aspekt som jeg har reflekteret over i min egen tid og på min egen måde. Det er ideen om at det der gør os til vampyrer, udover vores trang, er at vi er knyttet til den vampyr arketypen, omgivet med menneskelig natur, som tillader os at røre ved det som jeg kalder essens af vampyrisme, som flyder igennem feltet af menneskehedens bevidsthed. Der er elementer eller karakteristika som kan identificeres med hvad der overvejende har noget med vampyrer at gøre, igennem hele verden og forskellige kulturer. Disse basale karakteristika er basal natur for alle mennesker, og er dermed en arketype. De er relateret til psykologien om den basale menneskelige natur, som gælder lige meget hvilken kultur du er opfostret i. Denne instinktive hjerne af os som ser os selv som vampyrer er klar over denne arketype. Dette tillader vores underbevidsthed at identificere og søger efter den vampyriske essens. Den energi som helt klart kan defineres som vampyrisk i naturen. Den tilføjer vores energiske selv med hvad der i naturen er fuldstændig vampyrisk.

At berøre noget så fuldstændigt vampyrisk er en anden skønhed, som ikke er mulig at beskrive for den gennemsnitlige person, eller mulig for dem at opleve. Det er udover deres forståelse eller acceptering.

Meningen med dette lille stykke tekst er at tilbyde en modsat ekstrem for de tider hvor vi grubler over hvad vi faktisk er. Der er hårdhed og smerte forbundet med alt der er bare det mindste okkult og at kræve at vampyrisme er det overlegent. Hårdheden af denne rejse er blandet med latterlighed og mangel på acceptering, får en til at tænke over om det er det hele værd, men alligevel er vi hvad vi er. For at vise balance i denne ligning, vil jeg give jer dette: at se det gaver der kommer med tegnene.

* Udgivet med tilladelse af den oprindelige skribent *

Oprindelige forfatter ShadowMind © 2005
Oprindelige artikel Http://www.darknessembraced.com/.../122/
Oversætter Spurn © 2011