der er nogen der mener blod er energi, men det er heller ikke en hel dårlig teori fordi at når man mister blod bliver man svimmel sløv og træt, men så skal det også virkelig være store mængter jeg slog en gang min hånd ned i et hegn som havde små pigge men alige vel mistet jeg nok blod til at blive svimmel og sløv, da jeg havde fået syet det sammen ( med syv sting ) var jeg træt bag efter fordi jeg havde brugt meget energi på at holde om mit sår på vej til skade stuen, eller bare på at tænke at jeg ikke besvimet.

Jeg mener at det er en blanding af mental og fysisk tilstand. Jeg stemte mental fordi jeg føler behovet mere er psykisk end fysisk, når alt kommer til stykket.

For mig er behovet for energi mentalt-fysisk, jeg kan jo godt undvære den energi i en længere periode... Men jeg savner den. Mine omgivelser kan tydeligt se forskel på når jeg er oppe og har "spist" - og når jeg er nede og "sulten". Jeg er mere glad og rolig når mine energidepoter er fyldt op.

Men det må være mentalt, når jeg sagtens kan undvære energi fra andre... ?

Blod for mig er en nydelse, rent slik. Som et godt stykke chokolade... Jeg har intet reelt behov, jeg kan blot lide smagen og fornemmelsen af at drikke det. Det er også magt og kan være sexuelt - men behøver ikke at være det.