Dato og tid er 28 mar 2024 09:29

Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: [Artikel] (2011) Oplysningskampagne om misbrug
Indlæg: 11 aug 2012 18:49 
Offline
Admin
Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 sep 2010 22:27
Indlæg: 589
Geografisk sted: Aarhus
Køn: Mand
Status: Vampyr
Oversættelser: 8
Det virkelige vampyrsamfunds oplysningskampagne om misbrug
af Zero & Merticus; Atlanta Vampire Alliance [AVA] & Suscitatio Enterprises, LLC

Det virkelige vampyrsamfunds oplysningskampagne om misbrug
En meddelelse til besøgende, nybegyndere og alle dem på vej mod selvindsigt

Det virkelige vampyrsamfund er en åben og accepterende kultur, som bør være et sikkert sted at engagere sig i selvransagelse og en åben udveksling af ideer. Uanset om du har en solid selvforståelse som vampyr eller ikke-vampyr, eller om du er kommet til samfundet i jagt på sådan en forståelse, er samfundet et sted der ofte er i en dialog vedrørende selvet og identitet. Ligeledes tiltrækker samfundet ofte personer, der søger redskaber til at opbygge og dyrke deres følelse af selvet.

Ethvert rum der bruges til selvudforskning og fordybelse vil tiltrække rovdyr – dem, hvis primære interesse er at drage fordel af andres usikkerhed og ønske om svar. Ligesom vampyrsamfundet anerkender sine deltageres søgen efter selvforståelse og retten til at opdage deres egne personlige sandheder, anerkender vi også potentialet for at nogle folk vil forsøge at misbruge samfundets medlemmer. Vi må åbent bekæmpe en sådan manipulation ved at være klar over, hvilke typer af adfærd der er uacceptabel for medlemmerne af vampyrsamfundet.

Vampyrsamfundet vil ikke tie om dem, der prøver at fremstå ældre og klogere med den hensigt at modtage tjenester i bytte for deres viden om vampyrisme, og som lurer på kanten af samfundet, i håb om at tiltrække potentielle ofre af enhver alder eller baggrund med henblik på fysisk, seksuel, psykisk eller følelsesmæssig misbrug. Hvis medlemmer af vampyrsamfundet støder på misbrug, skal de ikke være bange for at indberette det til myndighederne og straks fjerne sig fra den ulovlige situation.

Uanset om du er vampyr, ikke-menneskelig, lykantrop, energi-arbejder, eller bare interesseret i samfundet, anses du som medlem af vampyrsamfundet i den periode du beslutter dig for at deltage, og fortjener dermed den samme frie og beskyttede plads som enhver anden deltager har. Desværre er der ingen grænser i vampyrsamfundet, ingen autoritet, og ingen til at vurdere dets deltagere og fjerne dets potentielt skadelige individer. Derfor ønsker vi at du skal være opmærksom på følgende:

GIV IKKE DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER VÆK:

Dette plejede at være en grundlæggende sikkerhedsregel på internettet, dengang hvor folk huskede, at et tab af privatlivets fred var farligt. Hvis du deltager i vampyrsamfundet, bør du vælge et pseudonym (skærmnavn / natteside-navn / osv.), og giv ikke links eller information videre der fører til dit virkelige livs sociale netværk, hvor du arbejder eller går i skole, din fysiske adresse, telefonnummer, eller private e-mail-adresser. Arbejd aktivt for at minimere mængden af oplysninger som potentielle stalkere kan finde om dig - og antag aldrig at samtaler du har online er fuldstændig private.

REJS IKKE RUNDT FOR AT MØDE PERSONER FRA INTERNETTET I FLÆNG:

Medmindre det er en forsamling af personer, som f.eks. en konvention, et åbent hus holdt af en velanset organisation, et allerede etableret ofte planlagt møde, eller på et offentligt sted, kan det være en unødvendig og potentielt farlig risiko at mødes med personer fra internettet. Tag ikke en bus, et tog eller et fly for at mødes med eller finde en fascinerende vampyrisk personlighed, som du har stødt på gennem et forum eller et socialt netværk. Vi har oplevet at folk opfordrer påvirkelige sjæle til at forlade deres hjem og familier for at starte et nyt liv med sin "ældre" vampyr. Dette ender altid skidt, når den "ældre" vampyr bliver afsløret som et socialt manipulerende og følelsesmæssigt skadeligt individ; eller værre. Legitime medlemmer af samfundet ønsker ikke at du opgiver dit liv og flytter ind hos dem. De ønsker at du lever dit liv for dig selv og for ingen andre.

AUTORITÆRE SOCIALE STRUKTURER SKABER MISBRUG:

Dette gælder for enhver menneskelig social aktivitet. Alle autoritære strukturer skaber misbrug: fysisk, følelsesmæssig og seksuel. For at se dette behøver du blot at kigge på religion, politisk historie, strukturen og misbrugen af kirker, militærdiktaturer, autoritære regeringer eller hvilken som helst anden social sammenhæng, hvor en eller flere ledere har myndighed som tilhængerne må adlyde. Rovdyr der lurer i udkanten af vampyrsamfundet kan forsøge at lokke de nye og usikre ind i sådan en autoritær kontekst, de forsøger at overbevise deres publikum, at de ved mere, er klogere, har hemmeligheder som de kan dele, eller at de er etablerede ledere, og at det derfor at du bør følge dem. Ligesom enhver anden autoritetscentreret social konstruktion i menneskets historie, vil forsøget på at erhverve sig magt over andre resultere i misbrug af netop denne magt. Husk, at rigtige vampyrer ikke ønsker autoritet over dig, eller ønsker at du deltager i en social sammenhæng, hvor et sådant misbrug finder sted. Vampyrer sætter pris på uafhængighed og selvdefinition og opfordrer søgende til at træffe deres egne beslutninger.

At melde sig ind i hierarkier eller grupper er ikke nødvendigt eller normalt, og slutter man sig til grupper, hvor et enkelt medlem besidder al magten og forhindrer andre fra gruppen, i at tage deres egne beslutninger, i at forlade gruppen, eller i at afvise at adlyde lederen, er i modstrid med vampyrsamfundet sande natur. Autoritære grupper er ikke sunde eller sikre for deres medlemmer, og det vampyrsamfundet anbefaler brugen af ”Advanced Bonewits Cult Danger Evaluation Frame (ABCDEF)” til at evaluere de grupper, du kunne tænke dig at deltage i.

VIRKELIGE VAMPYRER HAR IKKE ALLE SVARENE:

Nogle af os, der har været omkring længere har simpelthen lært at stille bedre spørgsmål og skærpe vores færdigheder i observation. Kronologisk alder eller deltagende år i samfundet betyder ikke nødvendigvis større viden eller visdom. Vær påpasselig med enhver der fortæller dig at han eller hun kender alle hemmelighederne vedrørende det at være en vampyr, især hvis de vil have noget til gengæld for deres viden. Vi har set personer der poserer som "ældste", "ledere", eller anden form for myndighed, der beder om seksuelle ydelser, økonomisk kompensation, kontraktbundet trældom, eller andre fordele, til gengæld for at de deler deres "visdom".

VIRKELIGE VAMPYRER FORETRÆKKER AT DU FINDER DIN EGEN SANDHED FREMFOR AT DE DIKTERE DEN TIL DIG:


Hvis du møder nogen, der insisterer på, at de har svarene, og ønsker at du følger dem af den grund, har du mødt en aspirerende kultleder, ikke en vampyr. Rigtige vampyrer vil have at du tænker for dig selv, og vi ved bedre end de fleste, at en enkelt persons sandhed sikkert ikke er rigtig for en anden. Enhver der beder dig om at tilskrive dig deres trossystem uden en evaluering er en manipulator – ikke et medlem af samfundet.

DU BEHØVER IKKE AT SLUTTE DIG TIL ET HUS ELLER EN GRUPPE FOR AT VÆRE VAMPYR:

Vi har alle har bedre ting at gøre med vores liv end at samle tilhængere. Hvis en gruppe af venner vælger at arrangere sig i et vampyrhus, eller noget lignende, er det helt acceptabelt, men du skal være opmærksom på, at dette er en sjælden oplevelse i vampyrsamfundet. Det er ikke nødvendigt at deltage i et vampyrhus, og legitime vampyrhuse er aldrig formet efter en autoritær diktator-struktur eller andre kontrollerende strukturer. Du behøver ikke føle at du bliver nødt til at deltage i en gruppe overhovedet, for at tale med, lære af, eller være medlem af vampyrsamfundet. Husk, at over 75 % af samfundets medlemmer er ene og uden tilknytning til noget vampyrhus, eller noget lignende.

FØRST OG FREMMEST HANDLER DIN SØGNING OM DIG SELV:

Lad ikke din rejse mod selverkendelse handle om andre end dig selv, uanset hvor fascinerende en karakter de fremstår at være. Du vil ikke lære mere om det at være en vampyr, hvis du lader en anden diktere dine oplevelser eller lader en anden fortælle dig hvad disse oplevelser burde betyde. Når du møder en karismatisk personlighed, på et forum, der fortæller dig, at du er deres længe forsvundne reinkarnerede sande kærlighed, eller at de drømte om dig og du er forudbestemt til at være en del af deres vampyrfællesskab – dette er blot et trick. Din uafhængighed er dit største aktiv - den mentale frihed til at bestemme hvem du er. Lad ikke nogen tage den uafhængighed fra dig.

http://www.atlantavampirealliance.com/educational/abuseawareness.html

Copyright 2005-2012; Atlanta Vampire Alliance [AVA]. Alle rettigheder forbeholdes.
Denne artikel må redistribueres, oversættes, eller vedtages af andre organisationer givet at der ingen ændringer er i indholdet og at fuld citation er inkluderet.

_________________
Admin @ The Danish Vampire Community
Medlem @ Voices of the Vampire Community


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 91 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
Skin by Lucas Kane
Danish translation & support by Olympus DK Team

Alle rettigheder forbeholdes www.spurn.dk & www.danishvampire.dk Copyright © 2010-2017
Alle donationer går til vedligeholdende af 'the danish vampire community'